Vi filmer fra top til tå


Vi har en ambition om at være de bedste inden for vores felt. Derfor følger vi hele tiden udviklingen i udlandet og nyeste forskning og tilpasser vores rådgivning i butik og klinik herefter. Det er vores håb, at vores kunder, efter at have været gennem en Kaiser Løbetest, mærker den ekstra service, vi yder, sammenlignet med en almindelig sportsforretning.

 

Hvis du gerne vil optimere dit løb, er det vigtigt at udnytte dine kræfter bedst muligt - man kan også sige, at din løbeøkonomi skal optimeres bedst muligt. I Kaiser Sport og Ortopædi bruger vi optagelser af dig på løbebåndet som et redskab til at hjælpe dig med netop det!

 

En løbetest hos os er mere end bare fødder og sko

Som specialbutik vil vi gerne afdække løberens behov 360 grader. Derfor filmer vi ikke kun fødder og sko men hele kroppen i bevægelse. Det er vores erfaring og forskningens resultater, at forbedringer i din løbestil ligeså godt kan komme fra den øvrige del af din krop som fra dine fødder og løbesko.

 

At filme hele kroppen er for os den optimale måde at vejlede i løbeøkonomi og bevægelsesmønstre. Optagelserne giver os mulighed for at se helheden, så vi både ser, hvordan du er bygget, hvordan du bevæger dig og hvad du bevæger dig i. Vi er de eneste i landet, der ser på alle tre elementer!

 

Hvad kigger vi efter?

Ekspedienterne i løbebutikken kigger efter, om der er harmoni og symmetri i dit løbemønster, hvad angår dine arme, skuldre, bækken og hofte. Kameraet i loftet og iPad’ens mobilitet giver os mulighed for at filme og analysere fra flere vinkler.

 

Hvis ekspedienterne opdager noget uhensigtsmæssigt som fx en form for kompensation, kan den nogle gange kobles til en tidligere skadeshistorik. Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at undgå skader. Skulle uheldet alligevel være ude, så har vi heldigvis vores dygtige behandlere på klinikken til at hjælpe dig videre, - vi gør alt for hurtigt at finde årsagen til problemet.  

 

Optagelser skaber forståelse

Alle vores ekspedienter er specialuddannede i at kunne koble optagelserne til grundig rådgivning om løbesko og -teknik. Når du ser dig selv på optagelser, har du lettere ved at forstå den rådgivning, du modtager, så du kan blive klogere på din løbestil. Vi vil rigtig gerne vejlede dig til at blive en bedre løber, og vi gør vores ypperste for at give dig fif og gode pointer med på vejen, så du hele tiden udvikler dig.

 

Et af hverdagens mange eksempler

En kvindelig løber kom ind i butikken - et isoleret kig på hendes fødder og løbesko afslørede intet, alt så godt ud. Men ved at filme hele hendes krop opdagede vores ekspedient, at hendes venstre arm svingede meget ud til siden i forhold til højre, hvilket gav en større rotation i hendes hofte. Da hun blev spurgt, om hun vidste, hvorfor hun løb sådan med venstre arm, svarede hun, at hun var tandlægede og kun arbejdede med højre arm, venstre ”hang” blot. En optagelse fra top til tå afslørede heldigvis dette, og kvinden fik den rette vejledning.

 

 

Vi burde måske tage penge for vores Kaiser Løbetest, men den er gratis!



Yderligere information:
 
Vores ekspedienter filmer mere end bare fødder og løbesko
 
 
 

Butik

Kom ind i vores fysiske løbebutik på Frederikssundsvej 143 og lad vores eksperter hjælpe dig med at finde skoen, der passer til netop din løbestil. Vi har også tøj, udstyr og meget mere.
 

Vælg den rigtige løbesko
Kaiser Løbetest
Book tid til køb af sko
Walkersko / gå-sko
Spørg vores eksperter

Klinik

Vi er specialister i at behandle og forebygge fodrelaterede skader og løbeskader. Vi laver dynamiske fodindlæg, har et hav af sportsbandager, og vores behandlere hjælper rigtig mange.
 

Dynamiske fodindlæg
Sportsbandager
Osteopati
Løbestilsanalyse
Spørg vores eksperter

Træning

Vi har sammensat en række spændende træningstilbud, som vores fysioterapeuter står for. Vi gør meget ud af, at du skal kunne bruge træningen derhjemme.


 

Jump n' Run
Løbehold
Personlig træning
Løbende rådgiver
Fysioterapeutisk træning
Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort VISA MasterCard American Express JCB Maestro

Din indkøbskurv er tom