Vi har stor erfaring


Hos Kaiser Sport og Ortopædi er vi specialister i at lave dynamiske fodindlæg, der passer til dig og dine fødder. Alle indlæg fremstilles på vores eget værksted med et trænet øje, en følsom hånd – kombineret med de nyeste, elektroniske hjælpemidler.

Vores medarbejdere på klinikken har samlet mere end 30 års erfaring i behandling af fodproblemer. To autoriserede bandagister og to specialuddannede fysioterapeuter står klar til at hjælpe dig, og med vores specialistviden kan vi vurdere og behandle alle typer fodrelaterede problemer.
 
De fleste andre steder, hvor du kan få lavet fodindlæg, benyttes mere eller mindre præfabrikerede indlægssåler. Vi sværger til den gode gammeldags måde, hvor indlæggene fremstilles i hånden, så de passer 100 % til dig. Fremstillingen kombinerer vi med brug af de nyeste, elektroniske hjælpemidler under måltagning samt analyser af dine bevægemønstre og belastninger. Det gør, at vi med fodindlægget kan guide din fod, indbygge støddæmpning og opnå en helt præcis, afstemt belastning på din fod.
 
Næsten alle vores indlægstyper er dynamiske og arbejder nøje sammen med fodens bevægelser. Indlæggene kan ændres og tilpasses eventuelle ændringer i foden, eller hvis der er behov for justeringer. Derfor gemmer vi scanningen af dine fødder i vores kartotek, så vi på den måde kan holde øje med fodens udvikling.
 
Materialevalget er også vigtigt
Vi fremstiller ca. 4.000-5.000 par dynamiske fodindlæg om året, og vi har derfor stor erfaring i alle former for belastningsskader i fod og underben. Vi sikrer dig et produkt, der langt overstiger det maskinfremstillede. Med de moderne EVA (Etylvinylacetat) materialer, som vi benytter i vores dynamiske, behageligt bløde fodindlæg, er det en let opgave at ændre på indlæggenes opbygning, hvis dine fødders behov ændres over tid.
 
I vores klinik ser vi typisk følgende skader og problematikker:
  • Forfodsproblemer
  • Slidgigt i storetåen
  • Knyster og hammertæer
  • Svangseneproblemer (hælspore)
  • Hælpudeproblemer
  • Akillessmerter
  • Skinnebensbetændelse
  • Knæproblemer
  • Hofteproblemer
  • Rygproblemer
 
Holdbarhed og effekt
Til løb holder vores dynamiske indlæg typisk to par løbesko eller ca. 1.800 km. Ved almindeligt brug i gå-sko holder indlæggene typisk 1-1½ år. Indlæggene er fremstillet af stødabsorberende EVA-materiale, som gradvis trykkes sammen og dermed påvirker fodens bevægelser mindre. 



Yderligere information
 
Gipsafstøbninger af alle typer fødder, som vores dynamiske fordindlæg vakuumformes op efter. Vi kigger på din fodscanning for at finde den rette afstøbning.

EVA-pladerne opvarmes i en ovn i 9 min., og herefter placeres de i en presse, hvor de vakuumformes. Når pladerne igen er kolde på afstøbningen, har de fået den ønskede form. 


Til sidst slibes de først groft og derefter fint, så den individuelle tilpasning bliver helt perfekt!

Butik

Kom ind i vores fysiske løbebutik på Frederikssundsvej 143 og lad vores eksperter hjælpe dig med at finde skoen, der passer til netop din løbestil. Vi har også tøj, udstyr og meget mere.
 

Vælg den rigtige løbesko
Kaiser Løbetest
Book tid til køb af sko
Walkersko / gå-sko
Spørg vores eksperter

Klinik

Vi er specialister i at behandle og forebygge fodrelaterede skader og løbeskader. Vi laver dynamiske fodindlæg, har et hav af sportsbandager, og vores behandlere hjælper rigtig mange.
 

Dynamiske fodindlæg
Sportsbandager
Osteopati
Løbestilsanalyse
Spørg vores eksperter

Træning

Vi har sammensat en række spændende træningstilbud, som vores fysioterapeuter står for. Vi gør meget ud af, at du skal kunne bruge træningen derhjemme.


 

Jump n' Run
Løbehold
Personlig træning
Løbende rådgiver
Fysioterapeutisk træning
Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort VISA MasterCard American Express JCB Maestro

Din indkøbskurv er tom