Klinik


Vi sørger for at hjælpe vores klinikkunder af med skader og andre problemer. Vi kan kontaktes på sekretaer@kaisersport.dk eller tlf. 38 28 69 89.

 

 

Camilla Pedersen (orlov)
Fysioterapeut
 
Jeg arbejder både på klinikken, hvor jeg fremstiller dynamiske fodindlæg og i butikken, hvor jeg har mange års erfaring med vejledning omkring sko og tilbehør. I kraft af min uddannelse har jeg en bred viden inden for håndtering af diverse skader på bevægeapparatet, primært hvad angår fodrelaterede belastningsskader. Det er super tilfredsstillende at være med til at hjælpe vores kunder over diverse skader og skavanker. Og jeg er stolt af vores meget professionelle tilgang til kunden, hvad enten det er eliteudøveren eller motionsløberen. Løb er min primære sport, og jeg har tidligere prøvet kræfter med både halv-, hel- og ultramaraton.

 

 

 

 

Lone Jørgensen
Autoriseret bandagist

Jeg er specialist i fodindlæg og fodrelaterede belastningsskader og har mange års erfaring i biomekaniske årsagssammenhænge og dynamiske fodindlæg. Herudover laver jeg bl.a. dropfodsskinner og specialfremstillede stofkorsetter. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, alle er unikke og har deres egen specifikke problemstilling, og jeg sætter en ære i at sende alle patienter glade ud af døren. I Kaiser Sport og Ortopædi er vores fantastiske arbejdsklima grunden til, at jeg trives, og jeg nyder kombinationen af butik/klinik, hvor vi kan spare forskellige faggrupper imellem. Fritiden går bl.a. med styrketræning og stavgang.

 

 

 

 

Mads Høyer
Fysioterapeut
mads@kaisersport.dk
 
Jeg brænder virkelig for at motivere vores kunder og få løbeglæden frem! Sammen med min erfaring som løbeinstruktør bruger jeg min ekspertise som fysioterapeut til at aflæse kundernes bevægelsesmønster og guide med de rigtige sko. Jeg nyder samspillet mellem kunden og jeg, - hvis de er glade, når de forlader butikken, så er jeg også. Jobbet hos Kaiser Sport og Ortopædi giver mig mulighed for at kombinere min hobby med arbejde, hvilket, jeg synes, er helt optimalt! Selv er jeg en glad supermotionist, der bl.a. har prøvet kræfter med ultraløb.

 

 

 

 

Michael Weber Jørner
Osteopat og fysioterapeut
michael@kaisersport.dk

Jeg mener, jeg får de bedste behandlingsresultater ved at have en kritisk tilgang til alle mine behandlinger, hvor jeg opfatter kroppen som en helhed og ikke kun ser isoleret på, hvor smerten sidder. Ud over at være fysioterapeut og osteopat er jeg bachelor i idræt og har bl.a. kurser i McKenzie, akupunktur og dynamisk stabilitetstræning. Hos Kaiser Sport og Ortopædi vægtes positive resultater højt, og kvalitet er i fokus, og det er også det, jeg bestræber mig på i mine behandlinger. I sommersæsonen er golfbanen favoritten, og om vinteren bliver det oftest til en tur på mountainbike eller en løbetur i ny og næ. Det er vigtigt for mig, at motion er sjovt og udfordrende.

 

 

 

Nickolaj Kaae

 

Nickolaj Kaae
Fysioterapeut
nickolaj@kaisersport.dk
  
Jeg har en stor nysgerrighed inden for kroppens opbygning og biomekanik, hvilket har ført mig til, hvor jeg er i dag. I klinikken arbejder jeg med fysioterapeutiske løbestilsanalyser og fysioterapeutisk træningsterapi,  hvor jeg hjælper klinikkunderne til at forstå årsagen til deres skadesproblematikker, og hvordan de forebygger overbelastningsrelaterede skader i bevægeapparatet. Det unikke ved Kaiser Sport og Ortopædi er de mange faggrupper, som er samlet under ét tag og derved giver mulighed for et bredt tværfagligt samarbejde. I det daglige tager styrketræning det meste af min tid, og herudover løber jeg i skoven på trailruterne.

 

 

 

 

Pernille Hansen
Massør
 

Jeg blev uddannet sportsmassør i 2011 og har derudover taget kurser i Body SDS-massageteknikker, triggerpunktterapi, ansigtszoneterapi og akupressur til afspænding af muskler.

For at afhjælpe balancen mellem træning og kroppens tilstand tror jeg på behandling af hele kroppen og ikke kun behandling af det sted som er i smerte -  en stærk krop og et stærkt sind er en krop i bedre balance. Jeg tror på udvikling, og derfor søger jeg konstant ny viden og tager videreuddannelse inden for mit fag. 

 

 

 

 

Peter Jensen
Værkstedsmedarbejder
 
Min opgave er at grovslibe vores speciallavede fodindlæg, så de er lettere at gå til for vores fysioterapeuter og bandagister. Jeg har været i Kaiser Sport og Ortopædi siden 2003, hvilket også vidner om, at jeg er rigtig glad for at være her! Der er altid en god stemning, både butik og klinik udvikler sig hele tiden, og jeg nyder, når jeg hører kunder og patienter rose vores gode service. Jeg har tidligere været ihærdig maratonløber og karatekæmper, men nu bliver det mest til lange gåture med hunden. 

 

 

 

 

Thomas Christoffersen

Klinikchef, fysioterapeut
klinik@kaisersport.dk 

Jeg har en bred, biomekanisk forståelse og viden inden for fodrelaterede lidelser og skader i bevægeapparatet på alle aktivitetsniveauer. Jeg fremstiller ortopædiske, dynamiske fodindlæg og ved meget om ortoser og bandager. Det betyder meget for mig, at jeg har personlige kompetencer og ressourcer, der kan hjælpe vores klinikkunder med at blive i deres sport/aktivitet uden, at skader skal være en hindring. I det daglige glæder jeg mig over at være en del af et yderst professionelt, godt organiseret og positivt arbejdsteam. Motionsmæssigt er jeg dedikeret trailløber, og min træning foregår derfor i skov, på stranden og over stok og sten. Jeg er af samme grund også en del af Kaiser Sport Adventure Racers og nyder de udfordringer, det giver.

 

 

 

 

Thomas Kaiser
Fysioterapeut og autoriseret bandagist

Jeg har været behandler siden 1985 og startede Kaiser Sport og Ortopædi i 1997. Jeg var blandt de første i Danmark, der arbejdede seriøst med fodrelaterede skader og fodindlæg, og derfor er jeg, sammen med min uddannelsesbaggrund og erfaring, garant for den faglige basis i vores tværfaglige team. Jeg har siden 1990 været tilknyttet håndboldlandsholdene og idrætsklinikken på Bispebjerg Hospital og en lang årrække fungeret som fysioterapeut hos Team Danmark. Derudover har jeg skrevet et stort antal artikler om løb, fodrelaterede skader og behandling af belastningsskader, ligesom jeg er medforfatter til flere lærebøger for fysio- og ergoterapeutstuderende. I det daglige er jeg hovedsagelig beskæftiget med udvikling af koncept, sparring med ledelse og medarbejdere samt administration.

 

 

 

 

Cecilie Mathorne
Kostvejler med Healthy n’ Fit

 

Med min uddannelse som sygeplejerske og kostvejleder, rådgiver og vejleder jeg om kost og sundhed hos Kaisersport og Ortopædi. I 16 år har jeg arbejdet med mennesket i forandring, dette kombineret med en aktiv sportskarriere inden for svømning og triatlon. Min indre passion for at udfordre mig selv, har ført til et Europamesterskab i Ironman, samt 3 år i træk, at deltage ved verdensmesterskaberne i Ironman på Hawaii. Hele 2 gange har jeg besøgt det flotte podie i age-group og blev i 2015 global no. 1 indenfor Ironmans pointsystem i age-group. 

En mindre pause, grundet et cykelstyrt og nu genoptræning, giver ekstra blod på tanden til at forsætte jagten på at blive en glad og god løber.


Butik

Kom ind i vores fysiske løbebutik på Frederikssundsvej 143 og lad vores eksperter hjælpe dig med at finde skoen, der passer til netop din løbestil. Vi har også tøj, udstyr og meget mere.
 

Vælg den rigtige løbesko
Kaiser Løbetest
Book tid til køb af sko
Walkersko / gå-sko
Spørg vores eksperter

Klinik

Vi er specialister i at behandle og forebygge fodrelaterede skader og løbeskader. Vi laver dynamiske fodindlæg, har et hav af sportsbandager, og vores behandlere hjælper rigtig mange.
 

Dynamiske fodindlæg
Sportsbandager
Osteopati
Løbestilsanalyse
Spørg vores eksperter

Træning

Vi har sammensat en række spændende træningstilbud, som vores fysioterapeuter står for. Vi gør meget ud af, at du skal kunne bruge træningen derhjemme.


 

Jump n' Run
Løbehold
Personlig træning
Løbende rådgiver
Fysioterapeutisk træning
Dankort, Visa/Dankort VISA Electron eDankort VISA MasterCard American Express JCB Maestro

Din indkøbskurv er tom