Fysioterapi-behandling hos Kaiser Sport

Behandlingen hos vores fysioterapeut Peter Løfholm, tager primært udgangspunkt i vores filosofi om at forkerte eller uhensigstmæssige bevægemønstre kan medvirke til opståen af skader eller dysfunktioner.

Målet med behandlingen er at få rettet op på disse dysfunktioner, og dermed få genskabt et naturligt bevægemønster.

Når det naturlige bevægemønster er genetableret, skal fokus i behandlingen rettes mod styrke- og stabilitetstræning, således at kroppen ikke falder tilbage i sine "gamle" ikke velfungerende mønstre.

 

  • En afgørende faktor for udviklingen af skader i kroppen er biomekaniske belastningsmønstre.
  • Ved løb og sport er belastningsskader ofte fremprovokeret ved en overpronation af foden (foden knækker indad)
  • Denne bevægelse kan medføre et skævt træk i knæ, hofte, bækken og lænderyg
  • En overpronationsproblematik kan stamme fra andre steder i kroppen end fra foden
  • Et skævt træk omkring bækken og lænd, en tidligere forstuvet fod eller låsninger andre steder i kroppen, kan være afgørende for fodens bevægemønster

Alt dette kan måske lyde som om det kun er løbere, der har glæde af fysioterapi. Intet er dog mere forkert. Peter Løfholm behandler også "almindelige" ryg- og nakkeproblemer, ligesom han har stor erfaring med manipulation af kroppens led.

 


Tilskud og henvisning

Peter Løfholm arbejder udenfor sygesikringen, og der er således normalt ikke tilskud fra det offentlige til behandlingen. Derfor behøver du heller ikke en henvisning fra egen læge.

Gruppe 2 medlemmer indenfor den offentlige sygesikring kan få tilskud til behandlingen, hvilket dog kræver henvisning fra egen læge.

Medlemmer af sygesikringen Danmark kan få tilskud til behandlingen med henvisning fra egen læge. 


Tidsbestilling

Du kan bestille tid på telefon 3828 6989 mandag-fredag mellem kl 9 og 15